Slagelse Street Art Festival finder i år sted fra torsdag d. 23. maj – lørdag d. 25. maj 2024. Oplevelser for hele familien.
Kom til portrætbattle på Nytorv hvor ni af de dygtigste street art kunstnere konkurrerer om at blive “Danmarks Største Portrætmaler”. Battlen sættes i gang torsdag d. 23. maj, kl. 10. Kunstnerne kan male torsdag og fredag fra kl. 10 – 20 og lørdag fra kl. 10 – 15. Vinderen kåres lørdag kl. 16 på Nytorv.
Deltag i publikumskonkurrencen, hvor du kan stemme på din favorit.
Der skabes nye permanente værker i Rosengade, hvor Peter Skensved og Chus maler. Ved hovedindgangen til VestsjællandsCentret maler MAN.De på væg, der vender ud mod Kvickly-indgangen. Ved Movie-House i Træskogården maler MP Auer et nyt værk.
Fredag og lørdag vil der også være stort Street Food Marked på Nytorv.
LÆS MERE på Slagelse Street Art Festivals hjemmeside (nyt vindue)
Foto ved begivenhed er permanent værk malet af Peter Skensved ved Slagelse Bibliotek.