Slagelse Kommune hædrer Danmarks udsendte med et stort arrangement i lystanlægget på Flagdagen den 5. september, hvor der vil være massere af spændende aktiviteter for både børn og voksne.
Der vil være repræsentanter fra forsvaret, søværnet, hæren, flyvevåbnet, hjemmeværnet, beredskabsstyrelsen, politiet og sundhedsområdet. Der vil derudover blive uddelt børnemedaljer til børn af udsendte.
Programmet er fyldt med aktiviteter for hele familien. Besøgene kan bl.a. se brandbiler, politibiler og militærkøretøjer helt tæt på, ligesom der vil være opvisning med politiets hunde i aktion. Hesteinteresserede børn kan også få en træktur på en pony eller komme helt tæt på gardehusarernes heste. Der vil også være krigershow, volleyball for børn og musik.
Arrangementet foregår fra kl. 16.30-20.00 i Slagelse Lystanlæg, og der er mulighed for at købe både mad og drikke på pladsen. Det er 15. gang, at Flagdagen afholdes, og det er gratis at deltage.

