I Sjællands Teaters musikalske familieforestilling 2026 indtager selveste H.C. Andersen scenen. Side om side med flere af sine kendte eventyrfigurer i den sjove og fantasifulde festforestilling MILDE HIMMEL – en fest med H.C. Andersen.
Træd med ind i en idyllisk herregårdshave. Her går den plagede eventyrdigter rundt som en presset mand. Grevinden på herregården har inviteret til stor fest. H.C. Andersen har som æresgæst fået opgaven at pynte op i haven og pavillonen – og lige skrive en ny sang til den store aften også.
GLÆD JER til årets musikalske familieforestilling MILDE HIMMEL. En eventyrlig komedie fuld af fantasi og musik for hele familien. Vi ses i eventyrets have – på teatret.
Læs mere om spilletidspunkter og køb billetter på Sjællands Teaters hjemmeside (nyt vindue)

