Slagelse i vikingetid og middelalder: Byvandring med Slagelse Museum.
Tid: onsdag 15. juli kl. 19.00-20.30.
Mødested: Foran Slagelse Biblioteks hovedindgang i Stenstuegade 14, Slagelse.
Tilmelding:
Køb din billet på via Museum Vestsjællands hjemmeside.
Slagelses rolle i danmarkshistorien er større, end hvad der er almindelig kendt. Byen er grundlagt i vikingetiden og hører til blandt de ældste byer i Danmark.
På en byvandring med Slagelse Museum bliver byens vikingetid og middelalderhistorie rullet ud.
I vikingetiden producerede engelske mønteksperter nogle af Danmarks første mønter for Kong Knud den Store i kongsgården i Bredegade. En af dem med en europæisk rekord.
I Slagelse byggede man også en af de første bygninger af sten i Danmark nemlig den første Sct. Mikkels kirke i begyndelsen af middelalderen.
Der skete også historiske begivenheder med stor betydning i Slagelse. I 1376 indkaldte Dronning Margrete 1. til et rigsmøde i byen, hvor hendes 6-årige søn, Oluf II, blev valgt som konge. En begivenhed som har en indviklet sammenhæng med danmarkshistoriens største guldskat, Slagelsesskatten.
OBS: Byvandringen er desværre ikke velegnet for gangbesværede.

