Dansk fødevareteknologi i verdensklasse
Kom med ind bag facaden på scansteel foodtech A/S, der er vært for april måneds netværksmøde Business Brunch.
scansteel foodtech A/S er en 100% privatejet dansk virksomhed. Virksomheden blev grundlagt i 1985 og har til huse i det tidligere 10.450 kvm. Wolfking domicil i Slagelse, hvor de beskæftiger næsten 100 ansatte. scansteel foodtech A/S specialiserer sig i design, produktion og levering af maskiner og udstyr til fødevareindustrien til kødforarbejdning, pet food, ostefremstilling og plantebaseret produktion.
Gennem årene har scansteel foodtech A/S opbygget en solid ekspertise og et ry for kvalitet og pålidelighed i branchen. De leverer maskiner, udstyr og komplette løsninger til fødevareproducenter over hele verden og har et godt omdømme for at levere skræddersyede løsninger, der opfylder deres kunders behov. scansteel foodtech A/S fokuserer på at tilbyde innovative og effektive løsninger, der kan forbedre produktiviteten, kvaliteten og sikkerheden i fødevareproduktionen.
Kom med til en morgenstund og bliv klogere på denne store, lokale virksomhed, der trækker tråde til hele verden. Der er som altid morgenkaffe og alle er velkomne, husk tilmelding!
TILMELDING

