Kåringen af Årets Jesper finder sted lørdag den 7. september fra kl. 10.30 – 12.00 på Fisketorvet i Slagelse. Her vil den heldige og velfortjente vinder modtage en flot statuette, en bowlerhat og et bordeauxfarvet halstørklæde – symbolerne på denne ærefulde titel. Det bliver en dag fyldt med fest og farver, hvor hele byen inviteres til at fejre med os. Jesperforeningen glæder sig til at se en masse af byens borgere, og garanterer en dag med grin og glæde, og en ny Årets Jesper
Program på Fisketorvet
10.30-11.30 The Sing Alongs spiller
11.30 Slagelse Garden spiller
11.45 Kåring af Årets Jesper
10.30-11.30 The Sing Alongs spiller
11.30 Slagelse Garden spiller
11.45 Kåring af Årets Jesper
Faktaboks
Årets Jesper er en titel, der hvert år tildeles en Slagelseborger, der har gjort noget for at gøre byen sjovere og festligere. Titlen er opkaldt efter landsretssagfører P.W. Jespersen (1900-1984), der også modtog den første udnævnelse i 1979. I årenes løb er titlen givet til personer indenfor såvel kultur- som forretnings- og foreningsliv samt til nogle politikere. Sidste år gik titlen til Vibeke Hvitfeldt.