Business Slagelse afholder sin årlige auktion til fordel for julemærkehjemmet i Skælskør tirsdag d. 28. februar. Det foregår online på Business Slagelses Facebookside fra kl. 19 – ca. 21.30. Årets medauktionarius er iværksætter og “samtaledronning” Katja Bamberger Bro. Derudover er Katja ambassadør for julemærkehjemmene. Katja er en ekstrem inspirerende person, som udover at have skabt sin egen virksomhed FOCKSy og har skabt spillene “Small Talk – Big Questions”, hvor hun i 2021 lavede en specialudgave i samarbejde med julemærkehjemmene.
Vi glæder os utrolig meget til den store auktion, hvor du kan byde på gaver fra butikker og erhvervsliv i Slagelse Kommune. Og du kan med dit køb være med til at bidrage til et super godt formål.
Mere information følger snarest muligt. Indtil da kan du følge med på Business Slagelses Facebook-side.