Vi er i fuld gang med forberedelserne til slagelsegaver.dk ifm. julen 2022 – og inviterer nu nye lokale leverandører med ind i fællesskabet. De tre erhvervsforeninger i Slagelse Kommune lancerede i forbindelse med julen 2021 et støt lokalt og handl lokale tiltag, nemlig en ny gaveportal – slagelsegaver.dk. En internetportal, hvor lokale leverandører solgte medarbejderjulegaver til virksomheder i Slagelse Kommune. Slagelsegaver fik en flot start – og vi glæder os til julen 2022 og til at kunne sælge flere lokale julegaver og dermed støtte op om julehandlen i Slagelse Kommune.
Som leverandør kan du opnå fordele såsom:
- butikken får en ny salgskanal og dermed øget salg
- butikken bliver en del af brandingen af gaveportalen
- større synlighed overfor virksomheder/medarbejdere
- du deltager og bakker op om et handl og støt lokalt tiltag
Der er fire priskategorier – 150 kr. – 250 kr. – 500 kr. – 750 kr. og 1000 kr. (inkl. moms). Kategorien 150 kr. er ny i forhold til julehandlen 2021.
Betingelser for at være med
Der er to betingelser for at være med
- din virksomhed skal have en adresse i Slagelse Kommune
- din virksomhed skal være medlem af enten Business Slagelse, Korsør Erhvervsforening eller Skælskør Erhvervsforening.
Slagelsegaver.dk udbydes af de tre erhvervsforeninger i Slagelse Kommune. Business Slagelse står for driften.
Hvordan gør jeg?
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil tilmelde dig som leverandør, så send en mail til kontakt@slagelsegaver.dk – så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe på tlf. 30 73 52 06 i kontortiden mandag – torsdag 8 – 16, fredag 8 – 13.
Vi glæder os til høre fra dig!
LÆS MERE