Nyt fra formanden – marts

Nyt fra formanden – marts

VI PASSER PÅ HINANDEN I EN SVÆR TID

Kære borger – kære handlende i Slagelse!

Vi er alle på mange måder berørt af den alvorlige Corona-situation i Danmark. Der er meget, vi skal huske på, for at vi kan passe på vores nærmeste, vores medmennesker og selvfølgelig os selv.

I Business Slagelse håber vi, at du som handlende i Slagelse i denne tid også har overskud til at passe på din by og dens butikker.

Vi beder dig, derfor om at tænke på, hvor du kunne støtte op om Slagelse. Vi har lidt forslag:

  • Støt generelt de lokale butikker og virksomheder
  • Se de lokale butikkers tilbud på de sociale medier
  • Brug evt. den lokale butiks netbutik, hvis en sådan findes
  • Bestil Take-away hos din yndlingsrestaurant
  • Bestil To-go, hvor det er muligt
  • Kontakt butikken og hør om du kan få varen leveret
  • Hvis du ved, hvad du skal købe, så ring til butikken og hør om du kan betale med Mobile Pay og
    afhente ved døren – eller måske få varen bragt ud
  • Køb et Shopping Slagelse Gavekort, som du evt. kan bruge senere til dig selv eller brug det som
    gave til en person, du holder af.
  • Her kunne din ide stå…

Hvis du har en god ide til, hvad butikkerne i Slagelse kan gøre i denne svære tid – og samtidig overholde myndighedernes anvisninger, så skriv din kommentar på Business Slagelses Facebook-side eller send en mail til Sekretariatet.

Vi står sammen – holder afstand og passer på hinanden!

Med venlig hilsen
Business Slagelse – Cityforeningen i Slagelse

Torben Kjerulff

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Business Slagelses sekretariat.