Rullende madværksted på Nytorv

Fra torsdag 16. til og med lørdag 18. juli kan lokale borgere og sommergæster kigge forbi Nytorv i Slagelse, hvor et rullende madværksted byder på en gratis bid madlavning.

I løbet af de næste syv uger vil et mobilt udekøkken gæste en række danske byer fordelt over hele landet med et hold af professionelle hverdagskokke. De vil bistå feriegæster og lokale indbyggere i at lave lækker og let sommermad.

Det rullende madværksted sendes ud i det danske sommerland som en del af regeringens sommerpakke, der blev lanceret sidst i juni, og som blandt andet skal styrke lokalt erhvervsliv og øge turismen.

RullendemadvaerkstedSlagelseNytorv
RullendemadvaerkstedSlagelseNytorv

Madlavning med lokale råvarer

Slagelse er valgt som ét af stederne på madværkstedets sommerturné, hvor det gør ophold på Nytorv:

  • torsdag 16. juli, kl. 11 – 16
  • fredag 17. juli kl. 11 – 16
  • lørdag 18. juli, kl. 11 – 15. 

De lokale råvarer og egnsspecifikke retter vil være i centrum for madlavningen, og kodeordet for initiativet er, at alle skal kunne være med. Der er plads til cirka 20 personer ved gryderne ad gangen.

Det er gratis og uden tilmelding at deltage.

PLAKAT TIL PRINT

Sommerturnéen arrangeres og afholdes af Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

LÆS MERE:
om Madkulturen (nyt vindue)

Spørgsmål eller problemer undervejs?

Opstår der problemer eller spørgsmål undervejs med dit gavekort, kan du kontakte VestsjællandsCentret eller SPARXPRES

VestsjællandsCentret

SPARXPRES