Ser frem til en genåbning af detailhandlen

Ser frem til en genåbning af detailhandlen

Business Slagelse ser frem til en genåbning af detailhandlen.

Business Slagelse ser frem til en genåbning af forretningerne, som tidligere har været lukket. Detailhandlen spiller en vigtig rolle for vores bymidte, der er hele byen puls. Nedlukningerne har været hårdt for de erhvervsdrivende, og mange butikker er kraftigt udfordret økonomisk.

Derfor er det meget positivt, at Regeringen nu har besluttet at åbne en større del af butikslivet, om end vi meget gerne havde set en fuld åbning, da en genåbning er livsnødvendig for alle forretninger, uanset størrelse eller beliggenhed.

Jeg er helt sikker på, at vi alle er fuldstændig klar til at modtage kunderne i de forretninger, der må åbne fra på mandag”, siger Torben Kjerulff, som er formand for Business Slagelse. Og han fortsætter: ”og vi gør os som altid umage med at alle efterlever afstandskrav, regler om mundbind og afspritning, ude i butikkerne. Så de skal handlende slet ikke skal være utrygge ved at gå ud og handle, men netop kan sprede sig trygt rundt i butikkerne igen. Vi tror på det er til gavn for den samlede detailhandel men også smitterisiko at vi netop ikke samles få steder”.

Genåbningen ændrer dog ikke ved de udfordringer, som de fleste handelsbyer står med lige nu. Vi mangler stadig at dele detailhandlen får lov til at åbne, og det kan ikke gå for langsomt. Der er fortsat behov for et lokalpolitisk engagement, som skal sikre en levende bymidte til gavn for alle i de enkelte byer. En levende by med en velfungerende detailhandel og et varieret kulturliv, sikre tilflytning, erhvervsinvesteringer og høje boligpriser.

Business Slagelse er en del af Danske Handelsbyer

Danske Handelsbyer repræsenterer for nuværende 60 danske handelsbyer, som gennem flere år har arbejdet for, at fremtidssikre byer med handel, service og oplevelser. Danske Handelsbyer har spillet en aktiv rolle i Regeringens Partnerskab for levende bymidter, som netop sætter fokus på at fastholde og understøtte udviklingen i de små og mellemstore byer.

Det er dejligt for Business Slagelse at have en sparringspartner i Danske Handelsbyer samt de 60 forskellige byer, som er med i foreningen. Vi kan jo inspirere hinanden.

”Butikkerne glæder sig til at tage imod de handlende igen, da pengekassen er tom efter måneder med nedlukning og intet salg. Julegaverne skal ombyttes, vintervarerne skal sælges og der skal gøres klar til den nye sæson. Derfor håber vi på, at alle vil være med til at gøre genåbningen til en succes”, afslutter Torben Kjerulff.